Kunsten er at være herre i eget liv
Førhen levede vi i et disciplinær-samfund, hvor der var mange regler for, hvordan man kunne opføre sig.
Her var det et problem, hvis folk var for optaget af sig selv, for det var samfundet, der var vigtigt og fællesskabet, som var omdrejningspunktet.
I dag lever vi i det, man kalder et projektsamfund, hvor opfattelsen er, at alle har mulighed for at forfølge sine egne ideer. Det er langt mere et grænseløst samfund, forstået på den måde, at alle har mange muligheder.
Det stiller krav til den enkelte, når vi skal navigere rundt og vælge uddannelse, arbejde, partner og så videre. Vi skal være ovenpå og have overskud.
Hvis ikke vi har succes, så er ansvaret vores eget. Sådan er det let at komme til at føle, men sandheden er, at ingen kan være ovenpå hele tiden.
Vi har en tendens til at glemme os selv. I hverdagen har vi travlt med arbejde, fritid og parforhold, og mange glemmer sig selv eller at have føling med sig selv.
Den føling er vigtig at have, for vi forandres hele tiden mellem skiftende opgaver og med alderen.
Et tegn på, at man er ved at miste følingen er, at man kan opleve, at det bliver hårdt at holde fri. En ferieperiode kan pludselig blive udfordring i stedet for en afslappet pause. Det sker fordi vi i en periode skal til at forholde os til os selv, som vi er.
Et andet tegn kan være at vi føler os utilstrækkelige, at vi ikke når alle de opgaver, vi ønsker, eller at vi ikke udfører dem så godt, som vi synes, vi kan.
Det giver en følelse af utilstrækkelighed, som kan føre til stress, hvis ikke man opfanger signalerne i tide.
I værste fald kan det føre til afmagt og stress.