Supervision

Supervisionen ligner i sin struktur terapien, men på et punkt adskiller den sig. For det der her er i fokus, er arbejdet og arbejdslivet.


Præcis som i terapien er mit udgangspunkt, at det at kende sig selv, kan give mere ro til at holde fokus. Ved at få føling og indblik i sin egen situation på jobbet, kan man få flere værktøjer til at lede, coache eller samarbejde.

Supervision i den eksistentielle forståelse er en blanding mellem indføring i eksistentiel tænkning og den konkrete virkelighed, som den/de berørte står i.

Det kan både være problemløsende eller –opløsende, og fokus kan være fra det meget personlige og til det stringent arbejdsmæssige. Målet vil være at forbedre sine evner til at klare sin arbejdssituation på en konstruktiv måde, både for én selv og for arbejdspladsen.

Leif Hjermitslev - Psykolog i Aarhus


Jeg giver også supervision til afdelinger eller større grupper, som skal arbejde sammen. Dog foregår supervisionen altid enkeltvis, så der skabes fortrolighed og tillid gennem processen.

Nogle af mine arbejdsopgaver har for eksempel været at give en medarbejder-gruppe samme begreber at arbejde ud fra. Det kan lyde banalt, men ord og forståelsesrammer er ofte forskellige.

Den enkelte medarbejder har sine egne billeder af betydningen af de begreber, som danner udgangspunktet for arbejdet på arbejdspladsen.

Ved at arbejde med de forståelsesrammer kan en hel gruppe eller afdeling nå frem til en fælles forståelse, som igen gør det lettere at løse opgaverne på jobbet.

Ved omstruktureringer og sammenlægninger mødes to eller flere forskellige arbejdskulturer. Her kan supervisionen være medvirkende til at skabe en afgørende forskel.